Udviklingen af et sundhedsvæsen - illustreret ved Vejle Amt

Hovedpunkterne følger ikke kronologien i kapitlet, men går på tværs. Sundhedsvæsenet i Vejle Amt var innovativt og anviste på en række områder nye veje. Det var et sundhedsvæsen præget af høj patienttilfredshed, god produktivitet, nye organisationsformer og vedvarende forbedringer af den fagprofessionelle kvalitet af behandlingen. Vejle Amt afleverede et godt og velfungerende sundhedsvæsen til Region Midtjylland (området nord for Vejle) og Region Syddanmark. Der er mange gode eksempler på nyskabelser fra blot de sidste 20-25 år: Tidlig og afbalanceret indførelse af distriktspsykiatri, bl.a. den såkaldte ’Vejle-model’. Den første dialyseenhed uden for universitetssygehusene. En dramatisk historie med en stærk og kontroversielt person i centrum. Sammenlægning af sygehusvæsenet og praksissektoren (sygesikringen) under ét politisk udvalg og én forvaltning i 1987. Mange amter fulgte eksemplet. Sundhedsplanlægning for hele sundhedsvæsenet, ikke bare sygehusvæsenet, med inddragelse af befolkningens synspunkter, de vigtigste interessenter og personalet. Satsning på forebyggelse og forsøg. Ideer blev landsdækkende, fx den årlige fyrværkerikampagne. Andre projekter illustrerer bredden i indsatsen: ’Frem sundheden – red familien’, forebyggelse af selvmord eller et stort anlagt projekt som ’Vejle Amt - et hjerteamt’. 1991-sundhedsplanen havde et mål om, at alle sygehusafdelinger skulle beskæftige sig med forebyggelse langt før der på landsplan blev dannet netværket af forebyggende sygehuse. Indførelse af sammedagskirurgi startende i 1990 med grå stær med brug af moderne faciliteter som ’flyverstole’. Det har givet Vejle Amt en førende position. Tidlig indsats for at nedbringe ventelister: Intern licitation og synliggørelse af forskelle i ventetider mellem sygehusene (VenteNyt). Medicinværksteder for praktiserende læger med fokus på (mere) rationel medicinering. Næsten 85% af amtets praktiserende læger deltog. Tvillingesygehuse: Vejle-Give og Horsens-Brædstrup med niche-funktioner på de små sygehuse. Det forlængede de små sygehuses levetid, men reddede dem ikke definitivt. Friklinikken på Brædstrup Sygehus – en klinik, som viste, at offentlige sygehuse kan matche private. Amtets sygehuse fik uden store armsving og kostbar teknologisk satsning indført brugbare og accepterede Elektroniske PatientJournaler, EPJ. iHospitalet i Horsens med innovativ brug af IT på operationsgangen m.m. Digital talegengivelse ved ’journalskrivning’ ’Pakkeforløb’, dvs. booking af samlede og koordinerede patientforløb på sygehusene Det er svært at give enkle og altfavnende forklaringer på denne udvikling. Historikere betoner betydningen af ’initialbetingelser’ og ’initial-beslutninger’. Det gælder også for Vejle Amt. Stærk politisk lederskab under den første sygehusudvalgsformand og senere amtsborgmester Erling Tiedemann er utvivlsomt en afgørende faktor. Hans ’kulturskabende’ fingeraftryk finder man mange steder i de afgørende første 10 år og frem til hans afgang fra amtspolitik i 1993. Tidlige, men centrale beslutninger vedrørende faglig rådgivning, noget så kedeligt som ’regulativer’, fastholdelse af betydningen af et sammenhængende amtsligt sygehusvæsen uden lokale hertugdømmer, udpegning af et hovedsygehus som samlingspunkt for amtsspecialer m.m. overses ofte som forklaringer, men er meget betydningsfuld for senere struktur, kultur og spilleregler, incl. en god politisk sam5 arbejdskultur på tværs af partiskel både i sygehus-og senere sundhedsudvalg og i amtsrådet. Et politisk lederskab skal på én og samme gang være visionært og jordnært – og baseret på god forståelse, indleven og respekt for faglige og fagprofessionelle forhold. Det har også kendetegnet Vejle Amt. Stærk politisk lederskab kan undertiden skygge for lederskab på andre niveauer: Forvaltningsniveauet og sygehusniveauet, men i Vejle Amt var der også frirum til initiativer på disse niveauer – og dermed den nødvendige forudsætning for at omsætte politiske visioner til handling. En vigtig initialbetingelse er Vejle Amts geografiske udformning med fire store kystbyer med mellemstore sygehuse og en overskuelig geografisk udstrækning med to mindre ’baglandssygehuse’ – for ikke at glemme den geografiske beliggende ’midt’ på Jyllands østkyst placeret