Tillid og forskningsledelse

Et øget konkurrencepres på virksomheder stiller stigende krav til fleksibilitet og evne til hurtig tilpasning til ændrede markedsvilkår. Mange virksomheder befinder sig i brancher, hvor deres fortsatte udvikling og overlevelse er tæt knyttet til deres evner til kontinuerligt at skabe og udnytte ny viden til en bred vifte af formål, som har indflydelse på virksomhedens konkurrenceevne nu og på længere sigt. Disse formål kan eksempelvis være udvikling af nye produkter (Rosenberg 1990), forbedring af eksisterende eller udvikling af nye produktegenskaber, skabelse af legitimitet om virksomheden og dens produkter, adgang til ny ekstern viden (Hicks 1995 og Cohen & Levinthal l1990). En afgørende forudsætning for at kunne agere under markedsvilkår, hvor virksomhedens evne til at skabe og udnytte ny viden har direkte sammenhæng til dens indtjenings- og konkurrenceevne, er, at virksomhedens vidensmedarbejdere tildeles en høj grad af frihed til at disponere over deres tid og ressourcer inden for givne mål. Nødvendigheden af en høj grad af individuel frihed for vidensmedarbejdere skyldes ikke mindst tilstedeværelsen af en høj grad af asymmetri i fordelingen af viden mellem medarbejderen og hans overordnede. Vidensmedarbejderen skal, for at være sin løn værd, helst vide betydeligt mere om sit speciale end hans overordnede gør og har mulighed for at sætte sig ind i. For at denne vidensasymmetri ikke skal blive til en hæmsko for udnyttelse af virksomhedens vidensressourcer bør den enkelte vidensmedarbejder tildeles en vis grad af frihed, således at han kan træffe de bedst mulige beslutninger på det bedst mulige vidensgrundlag. Herved får virksomheden en mere optimal nytte af medarbejderens viden, idet denne viden ikke kun bringes til anvendelse til løsning af det relativt begrænsede sæt af problemstillinger, som vidensmedarbejderes overordnede vil kunne udpege.